Quantcast
Channel: Udlejning
Viewing all 138 articles
Browse latest View live

Nøgleordene er stemning og samvær

$
0
0

Det der med at man bliver bidt af Smukfest, det er ikke helt forkert. Marianne Strube er i hvert fald et pragteksemplar.

Af Lonnie Dahl
Foto: Kasper Dahl

DSC_1858Det startede i 1981 med, at Marianne Strube tog en veninde under hver arm og tog til fest i Bøgeskoven i Skanderborg. Børnene? Dem måtte deres mænd tage sig af.

Men der gik ikke lang tid, før mændene blev misundelige og også ville være med til at opleve den fest, som veninderne snakkede så meget om. Så de måtte med. Og de var overbevist med det samme – dét her skulle de gøre igen.

Siden er det altså blevet til 34 smukke Smukfest-festivaler for Marianne, og de seneste 4 år har hun ikke kun været med som gæst, men også som medhjælper til festivalen. Som hun selv siger, så havde hun deltaget i så mange år, at hun følte, det var på tide, at hun også ydede lidt.

Selvom Marianne bor på Sjælland, tager hun gerne turen til Skanderborg for at hjælpe med at lave medhjælpermad på Capri før festivalen, så hun kan holde de gamle traditioner i hævd, når festen brager afsted i skoven.

Tager Smukfest Copenhagen med

Marianne er blevet så glad for Smukfest, at hun også var medhjælper da Smukfest Copenhagen løb af stablen for første gang i år.

Også her sørgede hun for, at medhjælperne fik fyldt maddepoterne op i løbet af dagen. “Jeg har været her hver dag fra tirsdag til lørdag. Jeg er det, man nok kalder hjemmegående hustru, så det er derfor, jeg har tid til det,” forklarer hun.

Traditionen føres videre

Der er ifølge Marianne mange gode grunde til, at hun år efter år vender tilbage til skoven i Skanderborg både som gæst og som medhjælper. “Stemning og samvær er nøgleord for mig. Jeg har altid en dejlig oplevelse på Smukfest,” fortæller hun.

Smukfest er ikke den eneste festival, hun har deltaget i. Hun har også oplevet Roskilde Festival, men udmeldingen er klar. “Smukfest er meget bedre end Roskilde. Det er bare noget specielt,” siger hun.

Hun har skam også sørget for, at hendes børn og børnebørn oplever stemningen. “2. generation er også kørt i stilling. De er dog ikke medhjælpere, men kommer bare som gæster. Og 3. generation var med til koncerten med Rasmus Seebach på familiedagen i går. Mit barnebarn hjælper mig også lidt herude,” fortæller hun imens hun pakker forfriskninger ud til de øvrige Smukfest Copenhagen-medhjælpere.

Man kan tydeligt se stoltheden i øjnene på Marianne, da hun fortæller, at hun har 35 års jubilæum næste år. “Jeg er nok bare en af dem, der ikke kan få nok,” siger hun og griner. Forhåbentligt kommer der på et tidspunkt også et lille medhjælperjubilæum for Mariannes vedkommende.


Smukfest Copenhagen indsnuser Walthers skov

$
0
0

Da Walther sluttede festen i bøgeskoven, så bliver barerne normalt lagt til ro til næste år. Men i år skulle 14-15 barer pilles ned i en fart, fragtes til København og sættes op på 10-øren til Smukfest Copenhagen. Ved festivalstart i Skanderborg var omkring 50 opstillere og formænd på tour i bøgeskoven for at se og mærke Walthers ånd.

Af Lone Bøye Thuesen
Foto: Kim Daugaard

 

Kylle, Kasper og Tina

Tina Mølgård byder velkommen til Tour i Bøgeskoven med Kasper og Kylle ved sin side.

Idéen om at flytte en lille smule Smukfest fra bøgeskoven til Amager kan virke, ja, helt ude i skoven. Projektkoordinator for Smukfest Copenhagen, Tina Mølgård, arbejder på dette projekt,  og har set frem til en Tour de Skanderborg med holdet af opstillere og formænd fra Copenhagen

”Meningen med touren er, at vi viser skoven frem, så de kan suge til sig af indtryk. De skal mærke, hvad det er for en ånd, vi skal prøve at flytte med til København. Og så skal de møde hinanden, mingle lidt – før vi får travlt, når det først går løs,” fortæller hun.
Hvor festen i bøgeskoven bliver til med omkring 12.500 medhjælpere, kan den københavnske lillebror nøjes med 700. Af dem er ca 100 praktikere som stagehands, nedtagere og opstillere, og det er de sidste – sammen med alle formænd – der er på skovtour med Tina, Kylle og Kasper.

 

Festivalbarn bliver formand

Frederik og Kylle

Kylle (th) viser Søbadet frem, Tjek-ind-formand Frederik Flohr er med på en lytter.

Med på touren er Frederik Flohr, som i Skanderborg er stedfortræder i Medhjælper Tjek-ind på KærligHeden. Men når han rykker med Smukfest til hovedstaden, stiger han i graderne og bliver formand for Medhjælper Tjek Ind.

Med sine 23 år – og 24. festival – er Frederik født med festivalen i blodet. (Jo, det kan godt lade sig gøre; han var ikke fyldt et år, da han var med sin medhjælper-mor første gang.) Og han glæder sig vildt til det nye eventyr mod øst.
”Jeg glæder mig til at være med til at stable noget helt nyt på benene. Det bliver sjovt at se, hvad de der københavnere siger til vores gennemførte temabarer og de fede events. Og så er det jo fedt at komme til at møde endnu flere nye medhjælpere,” siger han på vej til Globen, som er én af de barer, der tager turen til 10-øren.

 

Garvede og grønne

Erling, close-up

Erling Nielsen er VVS’er og glæder sig til at være medhjælper for første gang i København.

Copenhagen-holdet er en blanding af garvede medhjælpere som Frederik, folk som aldrig har været til Smukfest før, og nogle som tidligere kun har været Smukgæster – og nu tager springet som medhjælper i København.

Erling Nielsen hører til i den sidste kategori. Hans bror bor i Skanderborg, og i begyndelsen kom Erling til byen for at passe brormands børn, mens han var på festival. Af og til kunne Erling selv kigge ud og se på løjerne i bøgeskoven – og i år tager han så skridtet fuldt ud og bliver en af de københavnske frontløbere.

”Jeg skal være med til at stille op og tage ned. Jeg er VVS’er til daglig, men jeg forventer at skulle lave alt muligt andet. Jeg kan også sagtens skrue,” griner han.

 

Fra en fest til en anden

Juicebaren

Der skal selvfølgelig en Juicebar med til København. Smukfest CPH-crewet sludrer, mens de prøvesmager varen.

Touren går primært rundt til nogle af de barer, der skal med til København, men også rundt i hele den hemmelige verden bag hegnene. Ind i køkkenet i VIP’en og op på udsigtsloungen, hvor det normalt kun er Legekammeraterne, der får lov at nyde sø-udsigten. Flokken slår et slag om en Appelsinbod for en smagsprøve, og en Arizona-burger er naturligvis også et must. Alt sammen er det med til at give et indtryk af, hvad der skal til for at skabe den rette Waltherånd.

Erling er glad for holdets initiativ til en fælles tour, før det går løs for dem. ”Det er rigtig godt, at vi lige får mulighed for at møde hinanden inden og få sat nogle ansigter på de andre. Og så tror jeg, det er en fordel, at vi kommer lige fra den ene fest til den anden, så har vi ligesom stemningen og ånden i os efter fem dage i skoven,” mener han.

 

Mr. Nonfood

$
0
0

Regnslag, kaffekrus, vasketøj, plastik-dimser og metal-dippedutter.  I Nonfood finder du alt – som i ALT. Øverste ansvarlige for menageriet er Lars F. Sørensen, der har været en del af Smukfest siden 1982.

Af Vivi Sjøner
Foto: Mikkel Breinholdt

 

MBM Portræt Lars FHan kan ikke forestille sig noget, han hellere vil. Kun når det hele en gang imellem kokser, så drømmer han sig langt væk.

Lars F. Sørensen, 58 år, er medlem af Smukfests ledelse og øverste ansvarlige for Nonfood-lageret.  Det er her, der er styr på alt fra engangskrus til kuglepenne og andre uundværlige remedier, der skal til for at få en Smukfest til at blive smuk.

”Mit job er at have det store overblik – sørge for at budgettet holder. Gør jeg mit forarbejde godt, har jeg ikke så travlt under selve festivalen, så bruger jeg tiden på at tale med leverandører og møde potentielle nye leverandører,” forklarer Lars.

 

Mange regnslag

Men det med budgettet er en ret vigtig del af Lars’ job.

”Når det pludselig regner, vil alle have et regnslag, som de bruger i 10 minutter og så kaster fra sig, når det holder op.  Regner det så en halv time efter igen, ja, så tager de et nyt regnslag. Det bliver altså til ret mange penge, når vi er så mange, på trods af at det enkelte regnslag ikke koster alverden. Men jeg bliver nødt til at være hård, for budgettet skal holdes, ellers gør jeg ikke mit arbejde godt nok,” siger Lars og tilføjer:

”Vi skal være gode ved vores medhjælpere, men det gør jo ikke noget, at folk tænker selv; måske får jeg brug for regntøj, sololie, en varm trøje eller andet, når jeg skal være medhjælper på en festival. ”

Under sig har Lars 300 dygtige medhjælpere, der alle giver den gas, så Smukfests mange medhjælperhold får de ting, de har bestilt. Der står også altid folk klar på Nonfood-lageret til at udlevere plaster eller kaffefilter, hvis nogen løber tør.

 

Social mission

Lars har været med til at skabe Smukfest siden 1982, og han kunne slet ikke forestille sig at lave andet.

”Jeg bestiller jo ikke andet i døgnets 24 timer end at skabe antidagligdag og gøre andre mennesker glade, så jeg kan ikke forlange noget bedre job. Samtidig har Smukfest også en social mission. Her oplever du borgmesteren stå og skænke fadøl sammen med den arbejdsløse. Her er alle lige, og rigtig mange mennesker blomstrer op af at være en del af Smukfest. Og det er da fantastisk at være en del af.”

Det bliver ikke til nogen 10-hestes brandert længere for Lars under Smukfest. Det er mange år siden.

”Da vi startede festen i sin tid, var det anderledes. Da gjorde vi det jo for at skabe en fest for os selv. I dag har jeg for travlt. Men sammenholdet og den gode stemning er her stadig og den vil jeg ikke undvære.”

 

Aldrig mere

I år er det blevet til en enkelt koncert med Burning Red Ivanhoe og Poul Dissing.

”Den måtte jeg høre. Men det er aldrig en god festival, hvis ikke jeg står til det sidste band, og siger hold kæft, jeg gør det aldrig mere, og så i samme åndedrag tænker: ’det her har jeg været med til’.”

Efter Smukfest CPH, hvor Lars også flasher sit blå ’Ansvarshavende’- kort i key-hangeren, må han trænge til at slappe af.

”Jeg har en kone og et gammelt hus, så listen er lang, når jeg vender hjem. Og faktisk… den eneste forskel på Smukfest og hjemme er, at det blå kort virker ikke derhjemme.”

Tour de France-legender på Smukfest

$
0
0

Ingen trøje er vel mere kendt end den gule fra Tour de France. Den, og andre kendte trøjer fra legendariske cykelløb, sidder på seks spændstige ungersvende, der cyklede fra København lørdag før Smukfest for at ankomme til målbyen i skoven og agere bartendere i Royal Hill Bar.

Af Søren Hyltoft
Foto: Mikkel Breinholdt

 

”Jeg vil kun betjenes af den prikkede bjergtrøje!” råber en lyshåret pige i Royal Hill Bar, mens hun læner sig insisterende ind over baren. Normalt ville det jo være et temmeligt umuligt krav, men ikke denne aften.

For bag ølhanerne står seks unge, veltrænede mænd – alle iklædt legendariske klassiske cykeltrøjer. Vægten er lagt på Tour de France, hvor den gule førertrøje, den prikkede bjergtrøje, den grønne point trøje og den hvide ungdomstrøje er repræsenteret.

Men da de fire gutter fra det oprindelige team, der kender hinanden helt tilbage fra folkeskolen, blev udvidet med endnu to cykelryttere i år, var de nødt til at supplere med den lyserøde førertrøje fra Giro de Italia og den røde fra Vuelta Espana.

 

Ingen doping på holdet

Det er naturligvis kaptajnen, der stiller op til interview – og naturligvis er han i den gule førertrøje.

“Vi cykler ikke voldsomt meget til dagligt, men vi er i bedre form end Team Easy On,” bedyrer Tore, der er ordførende – sådan er hierarkiet i moderne cykelsport. Det er manden i gult, der har det store og sidste ord.

”Vi har cyklet i alt 300 kilometer for at komme her, og vi gør meget ud af at stoppe ved udvalgte seværdigheder undervejs. Især campingpladserne, som vi stopper ved om aftenen, gør vi meget ud af at bedømme og vurdere. Altså, er der swimmingpool, så får den en stjerne i bogen,” siger Tore, der understreger, at han som kaptajn på holdet ikke accepterer doping.

 

Det eneste, man må bruge, er creme til numsen, for som han siger: Efter fire dage på cykler med kun et gear og masse af oppakning, så bliver man øm – også i røven.

 

Vores Bar – vores sted

$
0
0

Når smuk-arbejdet er overstået, myldrer det med smukke medhjælpere gennem Sherwood. På vej til Vores Bar. Til et velfortjent pusterum, til mødet med alle de andre smukke medhjælperer og til en helt særlig fest. Vores fotograf, René Bang, tog kameraet med over skulderen og skød løs.

Vores Bar en dejlig nat under Smukfest 2014 Vores Bar en dejlig nat under Smukfest 2014 RB-Vores-Bar4 Svampen - en skøn bar i medhjælperområdet Fantastiske  medhjælpere i  højt humør RB-Vores-Bar7 Danse danse danse RB-Vores-Bar9 RB-Vores-Bar10 Træerne er også den smukke kulisse i Vores Bar RB-Vores-Bar12 RB-Vores-Bar13 RB-Vores-Bar14 RB-Vores-Bar16 RB-Vores-Bar17

Smukfest gør Simons liv mere normalt

$
0
0

Når livet viser sig fra sin grimmeste side, og balancen mellem at leve og at dø er knivskarp, kan Smukfest være et godt sted at ønske sig hen. Det ved Simon Fønsbo, en ener blandt bøgeskovens mange smukke medhjælpere.

Af Vivi Sjøner

Foto: Simon Fønsbo

Simon Fønsbo tager smukke, kærlige, sjove og superskarpe billeder til WaltherNyt og Smukfest.dk.  Han gør det med én hånd, og når han går fra sted til sted, halter han. Men Simon er i bøgeskoven, fordi han vil! Og fordi Smukfest ikke vil undvære hverken Simon eller hans billeder.

Fra BMW til bus

Skruer vi tiden tilbage til januar 2012, var reklamefotograf Simon Fønsbo direktør i eget reklamebureau med fem ansatte. Han var fysisk stærk, veltrænet og kørte BMW. Han havde i tre år været medhjælper på Smukfest som fotograf og nød antidagligdagen i skoven.

Men alt var ikke idyl. Simons dengang 7-årige søn, Markus, havde leukæmi, og havde været syg i flere måneder.

I dag Markus en sund og rask dreng på 10 år. Rask, det er Simon til gengæld ikke. Han har en skade på hjernen, er ansat i flexjob, træner hver dag for sin førlighed og kører kun i bus. Han har kognitive vanskeligheder, er delvist lam i hele venstre side af kroppen. Han halter, og venstre arm har han ikke megen kontrol over.

87_

Fatalt styrt

Hurtigere end du kan sige ’Smukfest’ ændrede Simon Fønsbos liv sig radikalt den 21. januar 2012. Sammen med en flok venner var han på skiferie i Østrig for at samle energi. Feriens sidste piste blev nydt i roligt tempo, da en snowboarder kom susende på tværs af Simon, som mistede balancen og røg ud over kanten.

Men Simon var okay. Troede han. To dage senere under et møde hjemme i firmaet begyndte Simon pludselig at vrøvle og kunne ikke styre sin venstre arm.  Et eller andet var helt galt.

Hurtigt kom han på hospitalet, og lægerne konstaterede, at en flænge i halspulsåren stille og roligt havde pumpet blod ud i halsmusklerne siden styrtet på pisten. Resultatet var, at musklen lukkede for blodtilførslen til hjernen, så højre hjernehalvdel blev skadet. To større operationer ventede. De reddede Simons liv, men skaden på hjernen kunne de ikke redde.

”Jeg fik senere at vide, at jeg skulle være meget taknemmelig for, at jeg levede, for prognoserne havde været meget barske,” fortæller Simon.

Foto 1_Skraldekonkurrence på FØLA

Smukt mål

Flere måneders genoptræning ventede forude, og under den satte Simon sig nogle mål:

”Jeg ville blandt andet cykle igen, og så ville jeg tilbage til Smukfest som frivillig fotograf”.

Med en jernvilje lærte Simon sig selv at fotografere med én hånd. Og allerede sidste år lykkedes det ham at tage et par vagter på Smukfest.  I år er han tilbage på fuld tid. Han behøver ikke fuld tid – men vil gerne.

”Det, at jeg kan gå rundt i skoven og tale med folk og fotografere dem, og at alle er glade, gør mig glad. Samtidigt giver det mig følelsen af normalitet, for det var det, jeg gjorde, før jeg blev skadet. Smukfest er en vigtig del af min rehabilitering,” forklarer Simon og tilføjer:

”Men jeg har altså også den bedste formand på festivalen. Anne Marie vil mig rigtig gerne, og hun tager mig, som jeg er. Det er jeg meget taknemmelig for. Uden hende gik det ikke.”

Til næste år har Simon et lille ønske, der kan gøre hans Smukfest perfekt.

”Jeg håber at kunne købe et Tenthouse at bo i, så jeg ikke skal gå så meget. Og så skal jeg hilse og sige, at det er tæt på en umulig opgave at sætte telt op med én hånd.”

 

 

 

Hvor dælen er giro-kortet ???

$
0
0

Medlemsåret for Skanderborg Festivalklub løber fra 1. oktober til 30. september året efter – dvs. det nye medlemsår 2014/2015 starter lige om lidt, så det er tid til at betale til trolden, du ved, festivaltrolden Walther!

Betaling af medlemskontingent foregår på Memba. Når vi starter det nye medlemsår den 1. oktober, så vil den rød/grønne kontingent-knap på forsiden af Memba være tilknyttet 2015.

Kan du slet ikke vente med at betale kontingent, og den adfærd kan vi sådanset godt li’, så kan du naturligvis også betale NU – og det gør du således:

KONTINGENT

Medlemskontingent af Skanderborg Festivalklub koster 150 kr. per år.

 

Vigtigt signal

Er du aktiv medhjælper, så husk at du sender et vigtigt signal til din formand om, at du er klar igen i 2015, hvis du får betalt dit medlemskab med det samme!

 

Tjek dit medlemskontingent

Husk du kan altid tjekke om dit kontingent er betalt ved at besøge Memba.

Efter den 1. oktober når det nye medlemsår starter, så vil kontingent-knappen på forsiden i Memba være enten rød eller grøn.

Dit log in til Memba

Du finder Memba her: https://memba.dk

Dit log ind:

Memba_1

 

Sikke en fest!

$
0
0

Sikke en fest, sikke et år, og hvor er det fantastisk at kunne sige at 2014 blev en på alle måder superfed årgang! ja man kunne let fristes til at sige den bedste nogensinde!  Men det var også et år med store forandringer, mange nye tiltag – for blot at nævne nogle:

  • Festivalpladsen og campen blev lukket og indhegnet
  • Cashless og access i alle armbånd, og adgangsmøller i indgangene
  • Memba – et helt nyt medlemssystem
  • Terminaler, tablets og scannere i alle boder og barer
  • Postudsending af armbånd til publikum
  • Fri fadøl om søndagen
  • Nye sikkerhedsfunktioner og instrukser
  • SmukFonden så dagens lys
  • Smukfest Copenhagen blev søsat, og blev en fantastisk årgang 1

…og derudover kommer alt det andet som vi plejer at lave sammen med dig!

Husk at vi altid gerne vil høre din mening, det er derfor vigtigt at du afholder en evaluering med din formand. Din formand vil samle inputs og give dem videre, og således  kan vi lytte, lære, justere og rette til, vi må aldrig blive selvfede, og vi kan altid gøre det lidt bedre til næste år. Så hermed en opfordring til en evaluering med din formand, således alle input indgå i den samlede overordnede evaluering af Smukfest 2014.

Vi laver en festival som er helt sin egen, og vi skaber denne utroligt smukke forest feeling, som er helt uden sidestykke, og de mange forandringer lykkedes jo. Både vores publikum lægger mærke til den flotte service de møder på Smukfest, og presssen lægger mærke til det – læs blot nogle af de tilbagemeldinger der kommer:

TV2.DK – d. 16/8 – 2014:

Til Smukfest og Smukfest Copenhagen er der bare ikke så mange ’nej’-er. Og hvis man får et, er det som regel med et smil og en forklaring.

 

Stiften – d. 11/8 – 2014:

Det har været et særkende, og dermed har det også været et særligt salgsmærke for Smukfest. Selv folk udenbys fra vidste, at de kunne tage en tur gennem festivalboderne og snuppe en fadøl, hvis de havde lyst, når der var Smukfest. 
Men det rokker ikke ved, at årets opgør med gratister ser ud til at have så mange fordele, at det vil virke helt forkert igen at fjerne hegnet. Når det kommer til stykket, så laves
 Smukfest heller ikke for gratisterne, men for dem, der vil festivalen. 
Der virker også som en
 smuk gestus, at festivalen stadig tilbyder fri og uhindret adgang til Sherwood og dermed til en del af festivalstemningen, bare man køber en endagsbillet. 

 

JyllandsPosten – d. 11/8 – 2014:

Smukfest 2014 er godkendt.

Sådan lød den gennemgående konklusion hos 25 tilfældigt udvalgte publikummer på Smukfesten søndag eftermiddag. Vi bad publikum om at give en karakter fra nul til seks stjerner for musikprogrammet og det samme for rammerne, herunder camping, busser, pladsforhold med mere. Et samlet gennemsnit af karaktererne lander på et lille fem-tal, helt præcist 4,7, men der er klar forskel på vurderingen af de to områder, hvor rammerne får gennemsnitskarakteren 5,4 og musikken 4,0.

 

 

Vagt_pige

Fotograf: Kim Daugaard

 

 

Ekstra Bladet – d. 10/8 – 2014

Man føler sig ganske enkelt velkommen – og det gælder på alle niveauer fra publikum over personalet i boderne til vagterne, der alle til hobe er ualmindeligt flinke og hjælpsomme. Også efter indtagelsen af litervis af mistænkelig blå væske, der bliver serveret i spandelignende størrelser. Og modsat storebroderen i Roskilde er der stadig plads til anarkiet herovre. 

 

 BT – d. 11/8 – 2014

De sidste år har folkene her i bøgeskoven gjort en del for at udvikle deres produkt. Så meget, at man ikke længere med rimelighed kan afskrive Smukfest som et halbal under åben himmel. Langtfra. Smukfest 2014 skal have ros for deres imødekommenhed, også musikalsk.

 

Fik du den?  Det er i den grad et skulderklap til lige præcist dig som er medhjælper…

bartender_MLS_2014

Fotograf: Mia Louise Søndergaard


Orientering om ny konkurrencesituation i musikbranchen

$
0
0

Som du måske har erfaret, så har Skanderborg Festivalklub valgt ikke længere at ville købe musik gennem bureauerne Skandinavian og Beatbox. Det kommer som reaktion på den voldsomme udvikling vi pt. ser på det danske festivalmarked, hvor vi som arrangører i musikbranchen, er udfordret af nye spillere og ny økonomi udefra.

Fotograf: Allan Høgholm

Vi har konstateret at Skandinavian og Beatbox, med Europas største festivalarrangør i ryggen, kommer til at stå som arrangører af flere festivaler i Danmark i fremtiden. Det er åbenlyst, at konstellationen ”FKP Scorpio” – ”Skandinavian” – ”Beatbox”, derfor bliver at finde blandt vores største direkte konkurrenter, i forskellige formater og selskabskonstruktioner i fremtiden.

Det har vi intet imod. Alle skal have lov at arrangere festival, og vi ser den nuværende udvikling som en direkte forlængelse af den generelle udvikling på festivalmarkedet i Europa.
Men vi kan ikke acceptere, at vores største konkurrenter, som bookingbureauer sidder inde med viden om, hvilke bud vi afgiver og hvilke vilkår vi forhandler omkring evt. engagement af artister på vores arrangementer på. Og det er slet ikke acceptabelt, at de, gennem bookingforhandlingerne har afgørende indflydelse på, hvilke artister vi får på programmet.

På den baggrund har vi, sammen med Roskilde Festival, Jelling Festival og Nibe Festival, besluttet at meddele ”Skandinavian” og ”Beatbox”, at vi foreløbig ikke vil forhandle om engagement af artister, eller på anden måde dele følsomme oplysninger, hverken med ejerne, eller med personer der er ansat i, eller har direkte kontorfællesskab med deres forskellige arrangørselskaber.
Positive tilbagemeldinger fra arrangørkollegaer
Vi har allerede fået meget positive tilbagemeldinger fra arrangørkolleger, der også ser nødvendigheden i, at sige fra, overfor den skæve konkurrence der opstår. Der er en reel fare for at der skabes monopolistiske tilstande, når nogen både vil være store artistleverandører og betydende arrangører i samme branche. Det er ikke til gavn for musikmiljøet – hvor alle kun kan være tjent med en fair og åben konkurrence, på lige vilkår.

Vi vil gerne understrege, at vi med dette skridt ikke automatisk tager afstand fra at samarbejde med eksempelvis Tinderbox, Northside, GrimFest m.fl. som festivaler. Vi deltager fortsat gerne i de møder og den fornuftige dialog og vidensdeling der foregår blandt konkurrenter i branchen, som f.eks. gennem ”Dansk Live” omkring den fælles forbedring af sikkerheden på de danske festivaler.

Vi booker fortsat, og gerne alle relevante artister, blot ikke igennem de nævnte bureauer. Samtidig håber vi også, at artisterne vil se på helheden og selv tage stilling til, hvordan vi bedst bevarer det store danske sommermarked. Som bl.a. via landets mange foreningsdrevne festivaler, har skabt lukrative arbejdspladser for danske musikere igennem mere end 40 år.

Newphew på #Smukfest14

Medhjælperundersøgelse

$
0
0

Det er altid spændende at høre hvad I medhjælpere har at sige, så derfor har vi lavet et lille spørgeskema til jer. Det handler blandt andet om WaltherNyt, de sociale medier og kommunikationen til jer generelt.

Det vil være en kæmpestor hjælp for os, hvis I vil bruge 10-15 minutter på at svare på spørgsmålene. Så kan I komme med jeres meninger og vi kan forbedre os. Det er jo win-win for os alle!

Vi trækker lod blandt alle besvarelserne om et gavekort på 1.000 kr. (!) til Smukshoppen. Så kan du få fingrene i en hel masse lækkert Smukfest-merchandise. Hvem vil ikke gerne have det? Vi vil i hvert fald gerne!

Du kommer ind til undersøgelsen ved at klikke HER.

SmukFest – nu med sport

$
0
0

Nogen undrer sig måske over, at der skal være plads til sportslige udfoldelser, når festen brager løs i bøgeskoven, men faktisk har der gennem de seneste år været utallige forespørgsler fra gæsterne. Så 2014 blev året, hvor Smukfest for første gang kunne tilbyde både Crossfit, Spinning, Zumba og Yoga.

Af Vivienne Kallmeyer

Foto: Mikkel Breinholdt/ Rene Bang

Sundhedsmyndighederne er helt sikkert glade for, at der er en tendens til, at der bliver hurtigere udsolgt til motionsløb end til rockkoncerter. På Smukfest kan vi heldigvis fortsat udkonkurrere alle former for sportslige arrangementer, når det kommer til billetsalg. Men vi kan ikke sige os helt fri for, at motionsdillen også har ramt festen i skoven.

”De seneste år har flere gæster efterspurgt sportstilbud, så de kan holde sig i form, selvom de er på festival,” forklarer Janne Hofmeister, der i 2014 har stået for at koordinere de sportslige aktiviteter, der samlet gik under betegnelsen SmukSport.

Motion med et smukt twist

Langt de fleste aktiviteter foregik på KærligHeden, hvor Medic Sport sponsorerede udstyr, som fx spinningcykler og måtter, mens alt udstyret til Crossfit blev leveret af Smukfest selv i form af betonklodser og fustager.

For skal der gå sport i den på Smukfest, skal det selvfølgelig være med et smukt twist.  Det betød også, at SmukYoga gav nye navne til de tusinde år gamle øvelser, der normalt indgår i den stolte smidighedstræning. Yogalærer, Line Rimmen, præsterede fx at føre deltagerne gennem Walthers Ølhilsen, der både indebar tømning af tarm, indtagelse af burger og afspilning af luftguitar.

”Instruktørerne har været helt med på, at det skulle være anderledes end det der ellers foregår i motionscentrene,” siger Janne Hofmeister.

 

Cross-fit4

 

Fustager og betonklodser gjorde det ud for crossfit-udstyr på årets Smukfest, hvor de nye sportslige aktiviteter blev flittigt brugt.

MBM Yoga_lille

SmukYoga foregik i de smukkeste omgivelser ved Guldfiskedammen på Sølund, hvor yogalærer, Line Rimmen, underviste i Walthers Ølhilsen.

Penge og smukke tanker fra Smukfonden

$
0
0

Som frivillig medhjælper på Smukfest er du ikke bare med til at skabe en fantastisk fest i bøgeskoven. Med den nye Smukfond sikrer du også, at der bliver tænkt på ensomme, sårbare og udsatte unge, som ikke har ressourcerne til at være med. Tak skal du ha’!

Af Marianne Friborg
Foto: Jonas Kjærsgaard

Smukfest handler om fællesskab og samvær; handler om at skabe en fest sammen. Og hvor er vi gode til det! Men for andre står der langt mere på spil. For nogen handler det om, hvordan de kommer igennem hverdagen – uden midler og uden et netværk. Disse mennesker besluttede festivalledelsen og årets generalforsamling sig for at gøre noget særligt for, og på den måde så Smukfonden dagens lys.

”Smukfest ønsker at tage et socialt ansvar og bringe smukhed til en særlig gruppe af mennesker, der kæmper for overlevelse. Med Smukfonden er vi med til at styrke arbejdet for de mange ensomme og udsatte unge, hvis liv er præget af isolation, afmagt og kaos. På den måde har vi i festivalklubben sat trumf på vores værdiggrundlag – at styrke samvær og fællesskab. Og sat fokus på vigtigheden af sammen at bære et socialt ansvar for udsatte mennesker – især unge,” lyder det fra festivalformand Claus Visbye.

3 x 50.000
På årets skovfest blev de tre første støtteportioner delt ud på smukkeste vis. Tre projekter, der på hver sin måde arbejder på at fremme fællesskab af den slags, der kan afhjælpe ensomhed og udsathed, fik hver 50.000 kroner.

Kirkens Korshærs varmestue i Århus, der også modtager festivalens overskydende medhjælpermad, Røde Kors i Skanderborg samt Kofods Kælder – oprettet af Kofods Skole – var dette års heldige modtagere af Smukfondens støtte.

Smukfondens bestyrelse består blandt andre af festivalformand Claus Visbye og Skanderborgs borgmester Jørgen Gaarde. Desuden er repræsentanter fra de projekter, der modtog støtte, blevet valgt og vil sidde med i bestyrelsen den kommende periode.

Smukfonden modtager hvert år 20 procent af festivalklubbens regnskabsmæssige resultat, under forudsætning af, at festivalklubben har den fornødne likviditet. Smukfonden tildeler kun støtte til igangværende projekter eller initiativer, der har opnået resultater. Smukfonden tildeler ikke støtte til enkeltpersoner.

Jørgen Gaarde er borgmester i Skanderborg og medlem af bestyrelsen for Smukfonden. Lørdag under Smukfest stod han for at overrække støttepenge til tre projekter.

Jørgen Gaarde er borgmester i Skanderborg og medlem af bestyrelsen for Smukfonden. Lørdag under Smukfest stod han for at overrække støttepenge til tre projekter.

Formands-Seminar på Sletten 2014

$
0
0

Lørdag den 1. november havde vi samlet ikke mindre end 175 formænd og stedfortrædere til det årlige FormandsSeminar på Sletten.

Til disse seminarer sørger vi for et righoldigt indhold, foredrag, samt mulighed for at formænd og stedfortrædere kan komme til orde i forskellige debatter.

Lørdag aften afsluttes med fest, god mad og uendelige mængder af snak…klog snak, forståes…

Søndag formiddag fik vi besøg af Thomas Vovemod, som gav hele forsamlingen gode konkrete råd til vanebrud…

Du kan se fotos fra FormandsSeminaret 2013 – her

wFS okt 2014-4084 wFS okt 2014-4091 wFS okt 2014-4094 wFS okt 2014-4096 wFS okt 2014-4098 wFS okt 2014-4105 wFS okt 2014-4107 wFS okt 2014-4110 wFS okt 2014-4115 wFS okt 2014-4133 wFS okt 2014-4137 wFS okt 2014-4144 wFS okt 2014-4149 wFS okt 2014-4158 wFS okt 2014-4162 wFS okt 2014-4169 wFS okt 2014-4175 wFS okt 2014-4177 wFS okt 2014-4182 wFS okt 2014-4184 wFS okt 2014-4197 wFS okt 2014-4201 wFS okt 2014-4203 wFS okt 2014-4208 wFS okt 2014-4225 wFS okt 2014-4261 wFS okt 2014-4270 wFS okt 2014-4275 wFS okt 2014-4281

 

Ulla har søgt nye udfordringer

$
0
0

Vi skal ønske tillykke til Ulla, for hun har fået nyt job. Ulla har valgt at søge nye udfordringer, og har fra 1. december 2014 fået nyt job som Frivillighedskoordinator for Aarhus  Kulturby 2017.

Ledelsen har besluttet at nytænke Ulla’s Medhjælperkoordinator-stilling så det bedre tilpasses vores fremtidige udfordringer og den kommende organisation. Derfor laver vi en ny stillingsbeskrivelse, og vi vil slå stillingen offentligt op i løbet af den kommende tid.

Ulla har været ansat på Føla de seneste 15 år, og hun har i sagens natur bredt sig over mange forskellige ansvars- og arbejdsopgaver.

Ulla – vi kommer så meget til at savne dig og håber det bliver en spændende og fantastisk udfordring du går i møde…

Smukfest og fremtiden

$
0
0

– det handler om muligheden for at udnytte vores rammer bedre

Som mange af jer sikkert har hørt, er Skanderborgs politikere positive over for festivalens tanker om at udnytte pladsen i Dyrehaven bedre.

Med den udvikling der er på det danske festivalmarked i øjeblikket – hvor nye arrangører med rigtig mange penge, står klar til at deltage i den hårde kamp om topnavnene – er det et stort ønske fra Smukfest, at få mulighed for at bruges vores rammer bedre og måske mere. For på den måde at kunne tjene de penge der er nødvendige for at kunne byde på de helt store internationale navne der skal til for at tiltrække publikum.

Som det er nu bruger vi mange millioner på at anlægge Danmarks måske smukkeste festivalplads, som så står en uge i Dyrehaven før den rives ned igen. En af de ideer festivalledelsen arbejder med, er derfor at lave en dobbelt Smukfest, hvor vi præsenterer samme program to uger i træk. En anden tanke kunne være at lave Smukfest som vi kender den i den ene uge og så lave en stor enkeltkoncert i den anden uge, men uden camping.

Hvorfor snakker vi hele tiden om udvikling?

Men hvorfor snakker vi hele tiden om udvikling? Er det ikke godt nok bare at gøre som vi plejer, det går jo super godt som det er nu?

Smukfest har været et arrangement i stadig udvikling, med en konstant ambition om at skabe den bedst tænkelige festival hvert eneste år. Det er den trang til hele tiden at gøre det bedre og til at udfordre os selv og hinanden, der gennem årene har givet Smukfest status som Danmarks næststørste festival. Det sikrer at vi kan tiltrække så mange mennesker, at der er råd til at lave et godt program hvert år, til at anlægge en festivalplads i særklasse og til at støtte en masse gode projekter med det overskud vi måtte lave.

Derfor er det så vigtigt for festivalledelsen at sikre, at vores festival også i fremtiden er så attraktiv, at publikum har lyst til at tage turen til Skanderborg. Et stort publikum er nemlig forudsætningen for, at vi som Skanderborg Festivalklub kan tjene penge ind til eks. Smukfonden og kampen mod ensomhed eller til at drive et spillested – og det er også forudsætningen for, at klubberne og foreningerne kan tjene penge på enten at udføre arbejde for festivalen eller ved at drive deres egne boder i skoven.

Smukfest skal ikke tjene penge til aktionærer eller for på nogen måde at give større udbytte til enkeltpersoner, men vi skal altid skabe så god og attraktiv en festival som overhovedet muligt. For at kunne gøre godt for vores gæster og for alle dem der får noget ud af at der er en festival i Skanderborg. Derfor er vi meget glade for at Skanderborgs politikere ser positivt på, at festivalen bliver ved med at have mulighed for at udvikle sig. De næste mange måneder skal vi så helt konkret se på, hvordan vi laver Smukfest 2016 på den bedste måde – der både tilgodeser publikum, byen og selvfølgelig for vores formænd og medhjælpere.

Vil du vide lidt mere – så er her et par brugbare link:

Artikel fra Århus Stiftstidende, hvor festivalklubbens formand, Claus Visbye, interviewes om fremtiden Smukfest.

Artikel fra Lokalavisen i Skanderborg, hvor bl.a. borgmesteren og andre politikere fortæller om deres tanker om Smukfest og udviklingsmulighederne

 

Tors2012_AH_Stemning_008


Smukfests Mister Web

$
0
0

Han holder styr på hjemmesiden, på app’en og på alle de initiativer, der skal tages for at holde Smukfest opdateret på den digitale virkelighed. Får du sved på panden bare ved tanken om at finde ud af, hvad der rører sig ude i Cyberspace? Smukfests Mister Web, Dan Ejsing, er en beskeden mand, som egentlig ikke kan se, at det er en kunst.

Af Vivienne Kallmeyer
Foto: Allan Høgholm

Tilbage i 1998 var Facebook, Instagram og Snapchat usandsynlige celler i det store cyberunivers. Måske havde en enkelt nørd eller to tænkt store tanker om fremtiden, men alle andre var mere optaget af, at der nu var noget, der hed internettet, og at man kunne lave en hjemmeside og søge store mængder af information.

Det gjaldt også for Smukfest, som havde en hjemmeside, der dog trængte til kærlig omsorg fra en kyndig hånd. Og det var her, Dan Ejsing første gang kom ind i billedet med sine digitale færdigheder. Siden er nettet blevet en motorvej med mange exits.

”En stor del af mit arbejde handler i dag om at holde sig opdateret på, hvad der rører sig og finde ud af hvilke systemer, vi kan bruge,” siger han, mens han lige når en mundfuld af frokosten.

Travlhed er en del af charmen

For under selve festivalen er Dan Ejsing en meget travl mand og heldig, hvis han har tid til at spise uforstyrret eller bare nå at være en del af festlighederne. Men det er en del af charmen.

”Det er lige nu, at alt det, vi har knoklet med henover året, kommer til at fungere,” forklarer han.

”I hverdagen går det jo ikke så hurtigt, og vi har bedre tid til at arbejde med tingene, men under festivalen skal vi bare løse problemerne, når de opstår.”

Og de opstår. Hjemmesiden har mere fart på op til og under festivalen, app’en skal stå sin prøve, og der skal koordineres med hjemmesideredaktion og fotografer, ligesom systemerne, der styrer de sociale medier, bare skal fungere.

Job i forandring

Ligesom den teknologiske udvikling hele tiden er i gang, er Dan Ejsings job altid i forandring. Fra i begyndelsen at være tilknyttet Smukfest som freelance web-konsulent, blev han i 2007 fuldtidsansat til at styre og koordinere alt, der har med web-aktiviteter at gøre.

”I begyndelsen udviklede jeg selv de programmer, som skulle bruges, men i dag er jeg snarere projektleder på de systemer, vi køber fra eksterne leverandører,” siger han.
”De systemer, man skal bruge i dag, er langt mere komplekse end tidligere, så i dag er vi afhængige af, at det er andre, som udvikler systemerne på baggrund af de krav, vi definerer.”

Memba og sociale medier

Senest er det Memba-systemet, som Dan Ejsing sammen med Ulla Lund har været med til at få beskrevet, så det kan håndtere alle informationer og holdlisterne vedrørende festivalen. Men også de sociale medier er blevet udvidet gennem de seneste år. I 2014 bl.a. med en mere omfattende indsats på Instagram og Facebook og med ansættelse af en kollega, der kan supplere med sin viden og erfaring.

”For ca. fire år siden gik det virkeligt op for os, hvor meget Facebook betyder. Der var noget bøvl med kødannelse ved Hoteltene, og gæsterne begyndte at skrive indlæg på Facebook,” fortæller han.

”Det var vi nok lidt uforberedte på, men i dag har vi fire medhjælpere på vagt ad gangen til at passe Facebook og svare på spørgsmål under festivalen.”

Indkaldelse til Generalforsamling

$
0
0

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i foreningen Skanderborg Festivalklub, som afholdes

Onsdag d. 7. januar 2015 kl. 19.00 på Capri, Kindlersvej 5 Dyrehaven, 8660 Skanderborg

Læs mere

Husk der kun adgang for medlemmer som har betalt medlemskontingent for kontingentåret 2015. Kontingent kan ikke betales betales ved døren – læs mere om kontingent her

Ledig stilling: Produktionsmedarbejder

$
0
0

Produktionsmedarbejderens opgave er at sikre at alle de administrative opgaver som er forbundet med den praktiske afvikling af Smukfest løses til tiden. Det er derfor vigtigt at produktionsmedarbejderen dels kan håndtere store mængder data, lange lister, indekseringer og journaliseringer og kan handle proaktivt i forhold til at produktionen er velorganiseret og tilrettelagt. Du har tæft for IT, og vi ser dig som kommende superbruger i festivalklubbens medlems system Memba.

Produktionsmedarbejderen indgår hovedsageligt i praktikgruppen som pt. består af 6 personer. Du skal være indstillet på dage på kontoret, men også at der er brug for din indsats med ærmerne smøget op! Du skal tillige løse opgaver i foreningens sekretariats afdeling.

Ansøgningsfrist: 15. december 2014 kl. 12.00.

Se hele opslaget her

Ledig stilling: Administrationskoordinator

$
0
0

Skanderborg Festivalklubs hovedkontor i Skanderborg søger en Administrations-koordinator.

Pr 1. februar mangler vi et centralt tandhjul i den maskine, der hvert år laver fest og glade dage for 50.000 mennesker i Skanderborg.

Skanderborg Festivalklub tæller i det daglige omkring 25 fuldtidsansatte og vokser henover sommeren til væsentligt flere.

Vores kommende Administrations-koordinator skal være god til at have overblik over ressourcer og mange arbejdsopgaver og ikke bare være god til at have mange bolde i luften, men også at gribe og kaste dem i mål selv eller få holdet til at gøre jobbet færdig.

Ansøgningsfrist: 10. december 2014 kl. 12.00.

Se hele opslaget her

Velkommen til en ny foreningskoordinator!

$
0
0

Der var mere end 100 ansøgere til stillingen som Foreningskoordinator i Skanderborg Festivalklub – og blandt de mange stærke kandidater, har ledelsen nu valgt at give jobbet til 31-årige Maja Engberg Sønderskov.

Hun er uddannet folkeskolelærer og kommer til Smukfest fra en stilling som Vicefritids- og ungdomsskoleleder ved Ung i Aarhus under Aarhus Kommune. Trods sin unge alder, kommer Maja med meget lang erfaring fra alle sider af Smukfest. Hun startede sine aktiviteter i foreningen som 16 årig. Først som campingopklodser, siden som stedfortræder i Stjernen og som formand for playliste- og støjudvalget.maja_lille

Syv år i bestyrelsen
Maja blev valgt ind i bestyrelsen i 2007 og forlader dette arbejde ved den kommende generalforsamling. Festivalklubbens formand, Claus Visbye, siger om valget af Maja Engberg-Sønderskov:

– Det var et meget seriøst felt af ansøgere vi havde at vælge imellem – og at vi endte med at vælge Maja, skyldes ikke mindst, at hun bl.a. mødte op med klare visioner for de næste års arbejde med frivilligheden i Skanderborg Festivalklub. Hun har i sin tid som frivillig og som del af festivalklubbens ledelse- og bestyrelse, altid været en seriøs og dedikeret medspiller – og vi ser frem til at kunne videreudvikle hele formands- og medhjælperområdet på bedste vis, med Maja i det centrale job som Foreningskoordinator.

Vi har spurgt Maja hvad hendes fokusområder bliver som Forenings koordinator i Skanderborg Festivalklub:

– Jeg er optaget af at sikre, at foreningen og frivilligheden i Skanderborg Festivalklub fortsat udvikler sig og både adopterer og udfordrer den forretningsudvikling, som er livsnødvendig, hvis vores forening og festival skal overleve på sigt.

– Jeg er nysgerrig på, hvordan vi som forening bliver endnu bedre til at bringe de mange resurser og kompetencer i spil, som ligger i vores medhjælperstab med henblik på at styrke arbejdsgange og udvikling, så alles kræfter bruges mest meningsfyldt. Jeg tror på, at man kan være frivillig på mange måder i fremtidens festivalklub, og at samarbejder med andre foreninger, uddannelser og kulturinstitutioner fremadrettet med fordel kan afprøves.

– Jeg glæder mig enormt til opgaven, som jeg går ydmygt og nysgerrigt til. Jeg håber og tror på, at jeg bliver taget godt imod, og jeg vil glæde mig til at udforske foreningen, forretningen og frivilligheden med henblik på at blive skarp på, hvor jeg som foreningskoordinator kan gøre en forskel! Vi ses derude!

Maja Engberg-Sønderskov starter arbejdet på FØLA den 1. januar 2015.

Viewing all 138 articles
Browse latest View live